RLFODBOLD.DK

En blog om Royal League redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

Saturday, March 17, 2007

DBU: RL har en fremtid

DBU’s formand, Allan Hansen, var til aften på Brøndby Stadion for at evaluere på Royal League.

Royal League har været kritiseret fra flere sider. Blandt andet for de få tilskuere og for at være en ’træningsturnering’. Men DBU’s formand, Allan Hansen, er anderledes positiv.

”Jeg tror turneringen har en fremtid. Det er derfor DBU har støttet den,” sagde formanden til Viasatsport.com og fortsatte:

”Afviklingen i år har været bedre, især fra Norge. Og også finalen blev afviklet tilfredsstillende.”

En ny tv-aftale skal på plads, hvis Royal League skal have en fremtid. Dertil er Allan Hansen meget fortrøstningsfuld, og siger at der nok skal komme en tv-aftale.

***

Solbakken: Tillykke BIF

Ståle Solbakken roste det arbejde, Tom Køhlert har udført med Brøndby-holdet.

Efter FC Københavns finalenederlag, havde løvernes træner stadig overskud til at rose Brøndby.

”Tillykke til Brøndby. Der er stor fremgang efter Tom Køhlert har taget over. Brøndby var en hård modstander for os i dag,” sagde Ståle Solbakken til Viasatsport.com

Det var en anden nordmand, der fik en afgørende rolle i finalen. Den norske dommer, Tom Henning Øvrebo, fløjtede nemlig et tvivlsomt straffespark.

”Jeg vil ikke kritisere dommeren, når vi har tabt. Men i en Europa Cup-finale var det her aldrig blevet dømt. Jeg er ikke en dårlig taber, men det her var noget norsk pis!” sluttede den norske træner.

***

Friday, March 16, 2007

Jesper Christiansen: - Billigt straffe


Dybt skuffet Jesper Christiansen ville gerne have vundet Royal League for tredje gang i træk.

FCK's keeper Jesper Christiansen var dybt skuffet efter torsdagens finale i Royal League på Brøndby Stadion, der endte med sejr til hjemmeholdet på 1-0 på et tvivlsomt dømt straffespark til Mark Howard.

Martin Ericsson eksekverede sikkert fra 11-meter-pletten, men Jesper Christiansen var ikke overbevist om, at situationen skulle have udløst straffe.

- Det er meget ærgerligt. Jeg ville meget gerne have vundet for tredje gang i træk - ikke mindst fordi det havde været sjovt at besejre Brøndby i deres egen hule. Det var et billigt straffe, og hvis det var niveauet skulle vi mindst have været tilkendt et par stykker, sagde Jesper Christiansen.

Jesper Grønkjær, der ifølge kampens dommer havde lidt for godt fat i Mark Howards trøje i situationen der udløste straffesparket, var efterfølgende overrasket over kendelsen.

- Vi havde begge to fat i hinanden, og jeg føler ikke, at jeg river ham omkuld. Howard glider og falder, der var ikke straffe, sagde en forurettet Jesper Grønkjær efter nederlaget.

"Noget norsk pis"

Ståle Solbakken havde svært ved at acceptere nederlag på baggrund af tvivlsomt straffe til Brøndby.

FCK's træner Ståle Solbakken forsøgte på den ene side at besinde sig, men var alligevel ærgerlig over nederlaget til Brøndby i finalen i Royal League - en kamp hvis eneste scoring faldt efter et tvivlsomt dømt straffespark til de blå-gule fra den københavnske vestegn.

- Jeg vil ikke brokke mig over en dommerpræstation, når jeg står her som taber. Jeg vil kalde det 'noget norsk pis'. Jeg har svært ved at acceptere, at vi skal tabe finalen på den baggrund. Selv Brøndbys spillere reagerede ikke i situationen, hvor der blev fløjtet for straffe, da Howard lod sig falde, sagde Ståle Solbakken i en første kommentar til kampen.

Thursday, March 15, 2007

BIF vinder Royal League

Brøndby har vundet den tredje udgave af Royal League efter en 1-0 sejr over FC København på Brøndby Stadion torsdag aften. Kampens eneste mål blev sat ind af Martin Ericsson på straffespark efter 37 minutters spil.


Årets Royal League-finale stod mellem de to københavnske ærkerivaler, Brøndby og FC København, og det var fra kampens start tydeligt, at inden af holdene havde lyst til at tabe til hinanden. Derfor blev kampens indledning i meget høj grad præget af solidt forsvarsspil, tacklinger på midtbanen og optimistiske forsøg langt ude fra, som alle gik forbi eller langt over mål.

Faktisk skulle vi frem til det tredivte minut før et af holdene ramte målet og tvang modstandernes målmand ud i en redning. Det skete, da Martin Ericssons direkte frispark fra 18-20 meters afstand blev rettet af og ændrede retning i muren, men det voldte ikke Jesper Christiansen i FCK-målet nogen problemer.

Efterhånden blev Brøndby mere nærgående, ikke mindst med deres indlæg, og efter 36 minutter gav det bonus. I forbindelse med et hjørnespark til Brøndby hev Jesper Grønkjær og Mark Howard hinanden i trøjen. Mark Howard faldt og kampens dommer Tom Henning Øvrebo takserede det til et straffespark til Brøndby, som Martin Ericsson iskoldt og stensikkert omsatte til en 1-0 føring.

Målet tvang FC København længere frem til banen, og mod første halvlegs slutning var de hvidblusede københavnere flere gange ved at komme frem til farlige situationer. Det førte dog aldrig til egentlige afslutninger og to hold kunne gå til pause uden at FC København en eneste gang havde ramt Brøndbys mål.

Anden halvleg startede anderledes livligt. Efter mindre end et minuts spil afsluttede Michael Silberbauer et par meter ude af Brøndbys målfelt. Bolden ramte overliggeren og var tæt på at skabe en farlig situation på returen, inden Brøndby-keeper Stephan Andersen fik den under kontrol.

Minuttet efter var Morten 'Duncan' Rasmussen tæt på at slippe helt fri i den anden ende, men Jesper Christiansen kom godt ud af sit mål og fik sparket væk for næsen af Brøndbyangriberen. Det var i det hele taget Brøndby, der kom bedste ind i anden halvleg. Øjeblikket efter var det Chris Katongo, der kom fri til skud, men hans afslutning endte i sidenettet.

Brøndby fortsatte med at presse på for 2-0 målet og efter en times spil kunne det være kommet fra Mark Howard. Martin Ericssons frisparksindlæg blev forlænget og gik centimeter forbi Mark Howard, som i fri position kastede sig frem i et forsøg på at dirigere bolden ind med hovedet.

Midt i anden halvleg begyndte FC København så små at etablere det pres, man må forvente af et hold, der er bagude i en finale og efter 67 minutter kom netop indskiftede Ailton Almeida fri til skud, men bolden havnede lige i favnen på Stephan Andersen.

FC København formåede dog ikke at fastholde presset og i stedet kom Brøndby frem til den næste mulighed, da den indskiftede Kasper Lorentzen fikst spillede Martin Ericsson fri, men Oscar Wendt kom godt ned og fik tacklet i situationen.

Det lykkedes aldrig for FC København at etablere et ordentligt pres, og Brøndby dominerede det meste af slutfaen, så efter 93 minutters rodet og taktisk præget kamp kunne størstedelen af de 17.914 fremmødte fodboldfans bryde ud i jubel . Brøndby vinder Royal League 2006/2007.

Niels-Chr. Holmstrøm afslører TV interesse for RL


I TV optakten til årets RL finale aflørede Niels-Chr. Holmstrøm - der sidder i bestyrelsen for RL - at der står andre TV stationer på spring hvis ikke SBS (Kanal 5) forlænger den nuværende TV aftale. Det tyder altså på at RL har bidt sig fast som turnering og at den er kommet for at blive. RLFODBOLD.DK ser frem til fortsat at rapportere fra denne innovative, skandinaviske turnering i mange år fremover. God finale!

FCK truppen til RL finalen


Træner Ståle Solbakken har udtaget truppen, der torsdag skal forsvare FC Københavns Royal League-mesterskab i årets finale mod Brøndby.

Kampen spilles kl 19.00 på Brøndby Stadion. Kanal 5 sender direkte fra kl 17.00.

1. Jesper Christiansen
2. Lars Jacobsen
3. Niclas Jensen
4. Hjalte Nørregaard
5. Brede Hangeland
7. Ailton Almeida
8. Michael Silberbauer
9. Fredrik Berglund
10. Jesper Grønkjær
13. Atiba Hutchinson
14. Michael Gravgaard
16. Dan Thomassen
17. Oscar Wendt
21. Thomas Villadsen
22. Morten Bertolt
23. William Kvist
24. Jeppe Brandrup
29. Lasse Qvist

Marcus Allbäck, Tobias Linderoth og Razak Pimpong er skadede.

BIF truppen til RL finalen


Brøndbytrænerne Tom Køhlert og Peder Siggaard udtog efter onsdagens træning 20 mand til Royal League-finalen mod FC København torsdag.

Thomas Rytter og Mark Howard er tilbage efter karantæne. Ligeledes er Kasper Lorentzen med i truppen, der også tæller Nicolai Agger og søndagens debutant Anders Randrup.

Kampen spilles kl 19.00 og vises med optakt fra kl 17.00 på Kanal 5.

16. Stephan Andersen
40. Morten Cramer
3. Thomas Rytter
4. Per Nielsen
5. Mark Howard
6. Marcus Lantz
7. Kasper Lorentzen
9. Martin Retov
10. Martin Ericsson
11. Mads Jørgensen
15. Ruben Bagger
17. Morten Duncan Rasmussen
18. Henrik Kildentoft
22. Morten Rasmussen
23. Martin Spelmann
26. Mike Jensen
28. Chris Katongo
31. David Willams
32. Anders Randrup
41. Nicolai Agger

Klar til finale-braget


Nedtællingen til torsdagens Royal League-finale mellem Brøndby og FC København er i gang. De to finalister er klar til en tæt og dramatisk kamp om prestige, pokal og en check på 2 millioner kroner. Rammen er Brøndby Stadion, hvor der ventes mere end 15.000 tilskuere. Billetsalget fortsætter helt frem til kick off kl. 19.

Hjalte Nørregaard fra de forsvarende skandinavisek mestre, FC København og Stephan Andersen fra Brøndbys udfordrere mødtes i eftermiddag til en sidste snak med pressen før finale-braget i Royal League i torsdag aften kl. 19.

- Vi kan gøre det for tredje gang, sagde ass. træner Peter Nielsen, FC København, mens Brøndbys cheftræner Tom Køhlert var overbevist om der vil blive fight og dramatik for alle pengene.

Begge finalister glæder sig til en tæt og intens kamp, hvor der udover den sædvanlige prestige, der altid er på spil, når de to klubber mødes, kæmpes om en 9,5 kg tung pokal og en præmiecheck på ikke mindre end 2 millioner danske kroner.

Der ventes god opbakning fra tribunerne. Foreløbig er der solgt ca. 14.000 billetter i forsalg, og billetsalget fortsætter helt frem til kick off kl. 19 torsdag aften.

Millionerne ruller til klubberne

Det er attraktivt for klubberne at deltage i den skandinaviske turnering. Også økonomisk. Foreløbig er 21 millioner danske kroner rullet ned i klubkasserne i denne sæson.

Royal League er en lukrativ turnering for de bedste klubber i Skandinavien. Når de fire bedste klubber i Danmark, Norge og Sverige kæmper om prestige, pokal og retten til at kalde sig ’the very best of Scandinavia’, er der adskillige millioner kroner på spil.

I de 42 kampe, der er spillet i gruppespillet og slutspillet frem til finalekampen, har klubberne samlet spillet 21 millioner danske kroner ned i klubkasserne i rene præmiepenge. Dertil kommer indtægter i form af bonus for gode tilskuertal, entré-indtægter mm.

Når vinderen i aftenens Royal League-finale løfter den 9,5 kg tunge pokal i vejret, følger der også en præmiecheck på 2 millioner danske kroner med. Taberen må nøjes med sølvmedaljer og dkr. 500.000.

Klubbernes præmiepenge før finalen

OB dkr. 2.162.500
Brøndby IF dkr. 2.550.000
FC København dkr. 2.275.000
Viborg FF dkr. 1.187.500
Rosenborg BK dkr. 1.062.500
SK Brann dkr. 1.737.500
Vålerenga dkr. 2.225.000
Lillestrøm SK dkr. 2.162.500
AIK dkr. 1.312.500
IF Elfsborg dkr. 1.675.000
Helsingborgs IF dkr. 1.587.500
Hammarby dkr. 1.062.500

Flere tilskuere i Royal League

Efter et dyk i interessen i turneringens anden sæson går interessen nu den rigtige vej - fremad. En stigning i tilskuergennemsnittet på over 25% vidner om, at tilskuerne er på vej tilbage til Royal League. Der kan købes billetter til finalen i morgen mellem Brøndby IF og FC København helt frem til kick off kl. 19.

Næsten 5.000 tilskuere pr. kamp i Royal League. Den skandinaviske vinterturnering har vendt tilskuernedgangen og hele 25 % flere fodboldfans har støttet deres hold på stadion i denne sæson.

Årsagen til stigningen skal findes flere steder. For det første har turneringen efterhånden fået etableret sig, og for det andet har alle klubberne i år spillet på deres egne hjemmebaner.

Et tredje, ikke uvæsentligt, forhold, der gør sig gældende, er at der er stor forskel på fanopbakningen til de forskellige klubber, der kvalificerer sig til turneringen. Kun FC København og Brøndby, der begge oplevet massiv tilskueropbakning, har været med alle tre sæsoner. Norge og Sverige har været repræsenteret af flere forskellige klubber med meget forskellig tilskueropbakning.

Tilskuer-gennemsnit

2006/07: 4.900

2005/06: 3.900

2004/05: 5.500

Tom Henning Øvrebø dømmer finalen

Den norske top-dommer Tom Henning Øvrebø er udpeget til at dømme Royal League-finalen 2007 mellem Brøndby IF og FC København. Får assistance af landsmændene Geir Åge Holen og Dag Roger Nebben på sidelinjerne.


Der bliver også norsk deltagelse i årets Royal League Finale. Den norske FIFA-dommer Tom Henning Øvrebø får fornøjelsen af at lede begivenhederne i slutkampen på Brøndby Stadion mellem de to danske finalister fra Brøndby IF og FC København.

Den 40-årige nordmand, der har 202 liga-kampe, 20 A-landskampe og ni Champions League kampe i fløjten, får følgeskab af to landsmænd på sidelinjerne; Geir Åge Holen og Dag Roger Nebben.

Som fjerdedommeren har Royal Leagues Dommerkomité udpeget danske Anders Hermansen, mens Peter Mikkelsen, ligeledes dansk, får hvervet som dommerobservatør.

Den erfarne Øvrebø får med finalekampen sin tredje Royal League-kamp i denne sæson, og dømte senest kvartfinalen mellem IF Elfsborg og FC København. Sidst nordmanden var i aktion for UEFA var i Champions League-opgøret mellem PSV Eindhoven og Arsenal den 20. februar 2007.

MASSER AF TILSKUERE TIL RL-FINALE


Brøndby og FC København melder om stor interesse for Royal League-finalen 2007, der torsdag aften spilles på Brøndby Stadion.

Tirsdag rundede forsalget 12.000, og FC Københavns Super Shoppen modtog ekstra 750 billetter til salg. Senest de hold hold mødtes i Royal League havde 18.496 købt billet.

Finalen spilles kl 19.00. Det koster 110 kr for voksne og 50 kr for børn (incl. gebyr) at overvære finalen på stadion.

Kampen dømmes af den norske Champions League-dommer Tom Henning Øvrebø. Han får assistance på linjerne af Geir Åge Holen og Dag Roger Nebben.

Øvrebø dømte kvartfinalen mellem Elfsborg og FC København. I Champions League var han senest i aktion den 20. februar, hvor han dømte PSV - Arsenal.

Royal League-finalen sendes direkte på Kanal 5 fra kl 17.00.

Tuesday, March 13, 2007

DANSKE SPIL: Ta'r FCK pokalen for tredje gang?

Torsdag aften brager FC København og Brøndby sammen i finalen i Royal League. De forsvarende mestre fra FCK kan tage titlen for tredje gang på stribe.

Brøndby Stadion lægger græs til finalen, og det bobler af optimisme på vestegnen. Køhlerts kamptropper slog FC Nordsjælland 2-0 i SAS åbningen, og Chris Katongo skabte store forventninger med to kasser.

Tre Royale møder på vestegnen - tre FCK-sejre

Det er langt fra sikkert, at det bliver en fordel for Brøndby, at finalen skal spilles på Brøndby Stadion. De to mandskaber har været i samme pulje i Royal League alle tre år, turneringen har eksisteret, og alle tre møder i Brøndby er endt med sejr til FC København.

Du kan naturligvis spille med på Matchen 2, hvor en gentagelse af det royale resultat fra 18. februar i år, 3-1 til FC København, giver odds 17. Brøndbys seneste hjemme-SAS-sejr over FC København var på 3-0 for godt et år siden. Bliver det slutscoren igen, ligger odds 35 og venter.

Ka'tongo gøre forskellen?

Det ligner en zambisk sensation i front for Brøndby. Chris Katongo kom, så og scorede i forårspremieren mod Nordsjælland. Finder han først vej til nettet, giver Matchen dine penge 7 gange retur.

FC Københavns bedste bud på en første målscorer er enten Almeida eller Berglund, der begge giver pengene 6,50 gange igen - tror du på en knaldhård, tæt kamp, så kan en spiller som Gravgaard komme først på målscorerlisten efter en dødbold. Er Gravgaard dit bud, kan du nappe odds 25.

Alle gode gange tre

Du kan også spille med på Den Lange, hvor Solbakkens svende er favoritter til at genindtage den royale trone med odds 2,30.

Bliver det endelig året, hvor FC København må abdicere, så giver kronprinserne fra Brøndby odds 2,80.

Der er også handicapspil, og kan du forudse en klar afgørelse på kampen, er der kongelige odds i udsigt. Vinder Brøndby med mindst to mål, stråler odds 5,95 dig i møde, mens en udesejr med mindst to mål er sat til at give pengene tilbage 4,90 gange.

Kampen kan spilles som single, og du kan følge med på Kanal 5 fra klokken 19.00, hvor du også kan spille med på Oddset Live.

Labels:

Thursday, March 8, 2007

Brøndby klar til FCK

Efter 120 minutters spilletid havde de godt 10.000 tilskuere på Brøndby Stadion fået et drop, to mål og lovende spil i Royal league-semifinalen mod OB.

Første halvleg endte målløst. Gæsterne fra OB kom foran efter en god times spil efter et kæmpe drop af Brøndbys keeper, Stephan Andersen. Men hjemmeholdets Per Nielsen headede udligningen ind 12 minutter før tid.

Martin Ericsson blev matchvinder for Brøndby, da han scorede direkte på frispark efter 102 minutters spil. Dermed får Brøndby fordel af hjemmebane, når FC København kommer på besøg næste torsdag til Royal League-finalen.

Læs hele reportagen på DR Sporten her.

Labels: ,

FCK klar til titelforsvar

FC København er klar til at forsvare Royal League-trofæet. Hjemme i Parken besejrede de dobbelte, forsvarende mestre gæsterne fra Helsingborgs IF med 3-1.

Fredrik Berglund er mest blevet brugt som indskiftningsspiller under københavnernes optakt til den nye Superliga-sæson, men i Royal League-semifinalen fik han chancen fra start - og tog den.

Den svenske angriber stod for målene til 1- og 2-0. Gæsternes Andreas Jacobsson reducerede til 1-2, men FCK's nye brasilianske islæt - Ailton Almeida - gjorde det til 3-1 allerede inden pausen.

Spillet sprudlede ikke helt så meget i anden halvleg, men da svenskerne blev reduceret til 10 mand, var FC Københavns sejr aldrig i fare, og mestrene er klar til finalen, hvor enten OB eller Brøndby venter.

Læs hele reportagen på DR Sporten her.

Labels: , ,

RLFODBOLD.DK promotion: Volvo


Labels:

RL semifinaler live paa nettet [SBS pay-per-view]


Spil og vind på SAS Surprice


Føler du dig heldig? Så besøg SAS Surprice og deltag i en af vores mange løbende konkurrencer eller spil. Prøv for eksempel ’Den enarmede’. Du kan vinde flybilletter, gavekort og andre gode præmier.

Labels:

Nyt eksklusivt magasin om Royal League


Til eftermiddagens kamp i PARKEN mod Helsingborgs IF sælges første udgave af Royal League Magazine. De 68 sider indeholder masser af aktuelt stof om klubberne i den skandinaviske turnering og Royal League Magazine sælges kun i en begrænset periode og koster 50 kr.

Bladet er produceret i Royal League men i samarbejde med de otte klubber, der har kvalificeret sig til kvartfinalerne.

Magasinet sælges i Super Shoppen og fra PARKENs boder.

Labels: , ,

Kampprogram: FCK - Helsingborgs IF (PDF)


FCK.DK giver dig her mulighed for at downloade kampprogrammet (PDF) til torsdagens kamp i PARKEN mellem F.C. København og Helsingborgs IF i Royal League.

Labels: , ,

Finale i Brondby eller Odense

Royal League-finalen spilles enten på Brøndby Stadion eller Fionia Park. Det har bestyrelsen for den skandinaviske turnering besluttet. Vinderen af aftenens semifinale mellem Brøndby IF og OB er dermed sikret hjemmebane i finalen, der spilles torsdag den 15. marts.

Det ligger nu fast, at Royal League-finalen, der finder sted torsdag den 15. marts, skal spilles i Brøndby eller Odense.

Bestyrelsen har nemlig besluttet, at finalen i år skal spilles enten på Brøndby Stadion eller på Fionia Park - afhængig af hvem der vinder semifinale-opgøret mellem Brøndby IF og OB, der afgøres i aften på Brøndby Stadion med kickoff klokken 19.00.

Semifinale-kampen transmitteres af Kanal 5, der også sender direkte fra aftenens anden semifinale mellem FC København og Helsingborgs IF fra kl. 16.30.

Labels: , , , , ,

FC Kobenhavn paa vej mod tredje royale finale


FC København kan sikre sig en plads i Royal League-finalen for tredje år i træk med en sejr over Helsingborgs IF i morgen torsdag den 8. marts med kick off 16.55 – følg med på dansk Kanal 5, på svensk Kanal 9 eller nutv.dk.

De forsvarende skandinaviske mestre fra FC København har aldrig tabt til et svensk
hold i Parken. Skal man tro statistikken er københavnerne godt på vej mod deres tredje Royal League-finale af tre mulige.

Men det kræver sejr over et Helsingborg-hold, der møder op i Parken med en udebanesejr i kvartfinalen over norske Vålerenga i bagagen. Tilmed med en mand i undertal i hele anden halvleg.

Kampen spilles i Parken torsdag den 8. marts med kick off allerede kl. 16.55.

Dansk Kanal 5 og svensk Kanal 9 sender direkte fra kampen, ligesom kampen kan følges på nettet via nutv.dk.

Royal Leagues egen LiveService tilbyder stadig realtime opdatering af stilling, kampevents, holdopstilling mm.

Labels: , ,

Dansk kamp om finaleplads (BIF v OB)


Brøndby og OB, øjeblikkets nummer syv og tre i SAS Ligaen, kæmper torsdag den 8. marts om retten til at spille om trofæet og den 2 millioner kroner store præmiecheck. Kick off kl. 19.00 på Brøndby Stadion. Kanal 5 sender direkte allerede fra 16.55, hvor den anden semifinale mellem FC København og Helsingborgs IF fløjtes i gang.

Der er kraftigt dansk islæt i Royal Leagues semifinaler i år. Tre ud af fire hold er rød-hvide, og begge semifinale-kampe spilles i Danmark. Det fjerde semifinalehold, Helsingborgs IF, har nemlig ingen hjemmebane i øjeblikket som følge af renovering.

Det magede sig således i lodtrækningen, at Brøndby møder OB i kampen om den eftertragtede finaleplads, hvor der står en skandinavisk titel, et tungt trofæ og en check på 2 millioner kroner på spil.

Begge klubber har allerede proklameret, at de går efter at vinde titlen, og forhindre FC København i at score hattrick og tre skandinaviske mesterskaber på stribe.

Kampen kan følges direkte på dansk Kanal 5 eller på nettet via nutv.dk. Royal Leagues egen LiveService tilbyder stadig realtime opdatering af stilling, kampevents, holdopstilling mm.

Labels: ,

Wednesday, March 7, 2007

Linderoth laarskadet under traening

FC København må undvære Tobias Linderoth i torsdagens Royal League-semifinale på grund af en lårskade. Linderoth skannes torsdag.

FC Københavns forårsoptakt fik onsdag endnu en rids i lakken, da anfører Tobias Linderoth måtte udgå med noget, der lignede en fiberskade i baglåret. Afbud til Royal League-semifinale er definitivt, og det kan også komme til at koste spilletid i SAS Ligaen. I første omgang kan svenskeren dog trøste sig med, at han alligevel har karantæne, når der åbnes søndag ude mod Esbjerg.

Klublæge Frank Odgaard skal først se og skanne Tobias Linderoth torsdag, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor slem skaden er.

- Jeg har talt med en af vores fysioterapeuter, der har set på ham. Ud fra, hvad jeg har hørt, så ligner det en fiberskadet i baglåret, og den slags tager nemt en eller to uger at komme sig over. Men det hele afhænger af, hvor stor blødningen er, og det ved vi først i morgen, siger Frank Odgaard til Ritzau.

FCK må i forvejen undvære angriber Marcus Allbäck det meste af marts på grund af en knæskade.

Labels: , ,

Tuesday, March 6, 2007

Kohlert vil vinde RL

I Brøndby har Royal League samme status som SAS Ligaen. I hvert fald vil BIF’ernes cheftræner ikke umiddelbart prioritere de to turneringer i forhold til hinanden. Brøndby spiller RL-semifinale torsdag og SAS Ligakamp søndag.

”Udgangspunktet er, at det er den samme bruttotrup til kampen torsdag og den mod FC Nordsjælland på søndag. Hvordan vi blander kortene i de to kampe afhænger af træningen i de her dage, og hvordan spillerne har det”, fortæller Tom Køhlert på klubbens hjemmeside, hvor det også fremhæves, at både Thomas Rytter og Mark Howard er spærret til FCN-kampen.

Køhlert er helt åben omkring sit ønske om at komme helt til tops i den interskandinaviske turnering.

”Der er vel ingen grund til at spille sig i semifinalen, hvis man så ikke vil gå hele vejen. Det er en turnering, og selvfølgelig går vi efter at vinde den”, slår han fast på brondby.com.

Labels:

Monday, March 5, 2007

FCK slipper for Henrik Larsson


Den svenske superstjerne Henrik Larsson når ikke at vende tilbage til sin svenske klub, Helsingborg IF, inden den sydsvenske klub torsdag møder FC København i Royal League semifinalen.

Læs hele artiklen i Politiken her.

Labels: , ,

Elfsborg raser mod FCK


Elfsborgs træner, Magnus Haglund, kom med nogle skarpe udfald mod FC Københavns træner, Ståle Solbakken, efter at svenskerne havde tabt kvartfinalen i Royal League til københavnerne.

Læs hele artiklen i Politiken her.

Labels: , , ,

Sunday, March 4, 2007

Broendby moeder OB i semifinalen

Tre danske hold i semifinalen - Brøndby IF møder OB og FC København tager imod Helsingborgs IF. Begge semifinaler spilles torsdag den 8. marts. Mandag offentliggøres kickoff tidspunkter.


Det blev dansk succes søndag eftermiddag. Alle tre danske hold i kvartfinalen er videre til torsdagens semifinaler. Derudover har Helsingborgs IF kvalificeret sig.

Søndag aften blev der trukket lod til semfinalerne, hvilket gav følgende udfald:

Brøndby IF vs OB
FC København vs Helsingborgs IF

Alle semifinaler spilles torsdag den 8.marts. Endeligt spilletidspunkt er ikke endeligt fastlagt, men forventes klar og offentliggjort her på royalleague.com i løbet af i morgen mandag den 5. marts.

Finale i Danmark

Med søndagens kvartfinaleresultater blev det samtidig klart, at finalen i årets Royal League-turnering spilles i Danmark.
Helsingborgs IFs hjemmebane, Olympia Stadion, er ved at få lagt nyt græs, og kan således ikke huse et finalearrangement.

Om finalen skal spilles på Brøndby Stadion, på Fionia Park eller i Parken afgøres, når finaleholdene er fundet, af bestyrelsen for Royal League, og vil blive offentliggjort på royalleague.com hurtigst muligt efter afgørelsen. Det forventes at ske i løbet af fredag den 9. marts.

Labels: , , ,

RLFODBOLD.DK promotion: Disneyland® Resort Paris - Børn overnatter og besøger Disney® parkerne GRATIS


FCK semifinaleklar

FC København bevarede muligheden for at genvinde Royal League, da københavnerne i Sverige besejrede Elsborg med 2-1 i kvartfinalen.

De danske mestre lagde bedst fra land, og det var ikke ufortjent, da Hjalte Bo Nørregaard efter godt 20 minutter bragte gæsterne i front med 1-0.

Resten af halvlegen var ret lige, men københavnerne virkede til at have godt styr på begivenhederne, og bare fire minutter inde i anden halvleg fordoblede Michael Silberbauer FCKs føring.

Reducering og udvisning
Det fik de regerende svenske mestre længere frem på banen, og bare to minutter senere havde Samuel Holmén reduceret til 1-2 på straffespark.

Kort før tid blev Jesper Grønkjær vist ud efter sit andet gule kort, og det resulterede i et gevaldigt Elsborg-pres i kampens sidste minutter, men FCK red stormen af og er semifinaleklar sammen med Brøndby, Helsingborg og OB.

Labels: ,

OB videre efter straffespark

Med et mål i den ordinære kamp og scoring på det afgørende straffespark, var norske Morten Fevang stærkt medvirkende til at OB er klar til semifinalerne i Royal League efter 6-3 sejr over Lillestrøm.

Det var ellers Lillestrøm, der kom bedst fra start, da Magnus Myklebust allerede efter 12 minutters spil bragte gæsterne foran med 1-0.

Hjemmeholdet svarede dog hurtigt igen, og bare fire minutter senere havde Morten Fevang bragt balance i regnskabet, da han tæt under mål fik skovlet bolden forbi gæsternes tyske målmand Heinz Müller.

Resten af den ordinære kamp stod der OB på det meste, og både Oliveira Bechara, Esben Hansen og Srdjan Radonjic havde gode muligheder at score det afgørende mål.

I stedet endte den ordinære kamp 1-1, og bare fem minutter inde i den forlængede spilletid bragte Espen Søgård på ny gæsterne i front. Denne gang holdt føringen i 14 minutter inden Jonas Borring havde headet udligningen i nettet.

Flere scoringer kom der ikke, og så blev det hele altså afgjort til fynboernes fordel i straffesparkskonkurrencen.

Labels: ,

RLFODBOLD.DK promotion: Radisson SAS


Labels: ,

RLFODBOLD.DK promotion: Ekstra Bladet blog


Labels: ,

Saturday, March 3, 2007

Elfsborg v FCK [Kanal 5, 16:30]


FCK.DK: F.C. København møder søndag den 4. marts klokken 16.55 IF Elfsborg på Borås Arena i Borås. Kampen bliver et opgør mellem de femdobbelte svenske mestre og de ligeledes femdobbelte danske mestre. Da de norske mestre fra Rosenborg allerede er slået ud af den skandinaviske turnering, bliver kampen det eneste rene mestermøde i denne sæsons Royal League.

Selvom F.C. København sluttede som treer i sin gruppe, opnåede de alligevel at få flere point og en bedre målscore, end de svenske mestre fra Elfsborg, der endte på andenpladsen i gruppe 3.

Denni Avdic er den flittigst scorende spiller på det svenske hold, med tre scoringer hidtil i turneringen. For Byens Hold er der tre spillere, med hver to scoringer, der topper scoringsstatistikken for løverne: Marcus Allbäck, Michael Silberbauer og den tidligere Elfsborg-bomber, Fredrik Berglund.

Med en score på 7-2 i forårets første tre kampe i turneringen og en formkurve der har peget mere og mere opad, fra kamp til kamp, er der ingen tvivl om holdet er toptunet til både udfordringen i det svenske, samt SAS Liga starten en uge senere.

Desværre for F.C. København, må holdet undvære en utrolig formstærk Marcus Allbäck, på grund af den skade han pådrog sig i Royal League opgøret mod Hammarby IF, for en lille uge siden. Derudover er det kun Nathan Coe og André Bergdølmo der er ude af betragtning til Ståle Solbakkens kvartfinaletrup.

Mens det er Elfsborgs første forsøg i Royal League og kampen søndag er deres 7. kamp i turneringen nogensinde, er det tredje gang F.C. København prøver kræfter med turneringen og 29. gang der bydes op til skandinavisk styrkeprøve med Byens Hold som den ene deltager.

Elleve gange tidligere har løverne mødt et svensk hold i turneringen og her er det blevet til seks sejre, to uafgjorte og tre nederlag.

Labels: , ,

Thursday, March 1, 2007

Brondby i Royal League-semifinalen

Brøndby er klar til semifinalen i den skandinaviske turnering Royal League efter 3-0-sejr over norske SK Brann, der fik udvist to mand.

Allerede efter 26 minutter måtte gæsternes målmand, Håkon Opdal, forlade banen efter at have nedlagt Morten 'Duncan' Rasmussen i straffesparksfeltet. Martin Ericsson scorede sikkert til 1-0 på straffesparket.

Godt 20 minutter efter pausen satte Morten 'Duncan' Rasmussen hovedet på et hjørnespark til 2-0, inden Christopher Katongo kunne fejre sin første scoring for Brøndby med adskillige flik flak, efter han via en flot kombination med Morten 'Duncan' Rasmussen driblede udenom målmanden og sørgede for 3-0.

Brann sluttede med ni mand på banen, da Ardian Gashi 10 minutter før tid blev udvist efter sin anden advarsel.

Først søndag bliver det afgjort, hvilket hold Brøndby kommer til at møde i semifinalen i Royal League. Samme dag spiller OB sin kvartfinale mod Lillestrøm, mens de forsvarende Royal League-mestre fra FC København gæster Elfsborg.

Svenske Helsingborg er også klar til semifinalen efter en 2-1-sejr på udebane over norske Vålerenga.

Labels: ,