Klubber: Royal League tilbage
Denne vinters udgave af den skandinaviske fodboldturnering Royal League blev ikke til noget. Men nu drømmer de danske klubber om at få turneringen tilbage på programmet.
"Fra start var jeg ikke vild med turneringen. Men jeg har ændret mening. Jeg er helt sikker på, at den har haft betydning for dansk fodbolds internationale succes. Den har givet os international rutine til at spille den type kampe. Selvom nogle af kampene har været spillet på umulige baner, så har det hjulpet os at møde hold fra vores broderlande, og vores spillere har været i en bedre form henover vinteren. Derfor savner jeg Royal League," fortæller FCK-formand Flemming Østergaard til Berlingske Tidende, og han bakkes op af Lynge Jakobsen fra AaB.
OB's administrerende direktør Thomas Christensen, der er formand for turneringen, fortæller, at der arbejdes på at vække Royal League fra dvaletilstanden:
"Alle involverede parter - klubberne, DBU, Divisionsforeningen og vores nordiske søsterorganisationer - er enige om, at Royal League er en god idé, som skal genoplives. Derfor arbejder vi nu på at finde en ny model, et nyt koncept. Vi vil gå meget langt for at finde en løsning," lyder det.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home