Norger lukker Royal League ned
Tre år blev det til for den skandinaviske fodboldturnering Royal League. Ifølge det norske fodboldforbund er forhandlingerne om en ny tv-aftale strandet, og derfor lukker og slukker turneringen.
- I længere tid har ejerne af Royal League forhandlet med forskellige aktører på mediemarkedet om en ny aftale. Det var desværre ikke muligt at få en tilfredsstillende aftale i alle tre lande, og det betyder sandsynligvis, at turneringen må lukke, udtaler præsidenten for det norske fodboldforbund, Sondre Kåfjord, på forbundets hjemmeside.
Ifølge Kåfjord vil den endelige beslutning om turneringens lukning blive truffet på et styrelsesmøde inden for kort tid.
Turneringen startede i 2004 og havde deltagelse af de bedste hold fra Danmark, Sverige og Norge. Det er dog kun danske hold, der har vundet turneringen. De to første udgaver af den økonomisk givtige turnering blev vundet af FC København, mens Brøndby vandt den sandsynligvis sidste udgave i 2007.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home