Elfsborg v FCK [Kanal 5, 16:30]

FCK.DK: F.C. København møder søndag den 4. marts klokken 16.55 IF Elfsborg på Borås Arena i Borås. Kampen bliver et opgør mellem de femdobbelte svenske mestre og de ligeledes femdobbelte danske mestre. Da de norske mestre fra Rosenborg allerede er slået ud af den skandinaviske turnering, bliver kampen det eneste rene mestermøde i denne sæsons Royal League.
Selvom F.C. København sluttede som treer i sin gruppe, opnåede de alligevel at få flere point og en bedre målscore, end de svenske mestre fra Elfsborg, der endte på andenpladsen i gruppe 3.
Denni Avdic er den flittigst scorende spiller på det svenske hold, med tre scoringer hidtil i turneringen. For Byens Hold er der tre spillere, med hver to scoringer, der topper scoringsstatistikken for løverne: Marcus Allbäck, Michael Silberbauer og den tidligere Elfsborg-bomber, Fredrik Berglund.
Med en score på 7-2 i forårets første tre kampe i turneringen og en formkurve der har peget mere og mere opad, fra kamp til kamp, er der ingen tvivl om holdet er toptunet til både udfordringen i det svenske, samt SAS Liga starten en uge senere.
Desværre for F.C. København, må holdet undvære en utrolig formstærk Marcus Allbäck, på grund af den skade han pådrog sig i Royal League opgøret mod Hammarby IF, for en lille uge siden. Derudover er det kun Nathan Coe og André Bergdølmo der er ude af betragtning til Ståle Solbakkens kvartfinaletrup.
Mens det er Elfsborgs første forsøg i Royal League og kampen søndag er deres 7. kamp i turneringen nogensinde, er det tredje gang F.C. København prøver kræfter med turneringen og 29. gang der bydes op til skandinavisk styrkeprøve med Byens Hold som den ene deltager.
Elleve gange tidligere har løverne mødt et svensk hold i turneringen og her er det blevet til seks sejre, to uafgjorte og tre nederlag.
Labels: Elfsborg, FCK, Fredrik Berglund
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home