Klar til finale-braget
Nedtællingen til torsdagens Royal League-finale mellem Brøndby og FC København er i gang. De to finalister er klar til en tæt og dramatisk kamp om prestige, pokal og en check på 2 millioner kroner. Rammen er Brøndby Stadion, hvor der ventes mere end 15.000 tilskuere. Billetsalget fortsætter helt frem til kick off kl. 19.
Hjalte Nørregaard fra de forsvarende skandinavisek mestre, FC København og Stephan Andersen fra Brøndbys udfordrere mødtes i eftermiddag til en sidste snak med pressen før finale-braget i Royal League i torsdag aften kl. 19.
- Vi kan gøre det for tredje gang, sagde ass. træner Peter Nielsen, FC København, mens Brøndbys cheftræner Tom Køhlert var overbevist om der vil blive fight og dramatik for alle pengene.
Begge finalister glæder sig til en tæt og intens kamp, hvor der udover den sædvanlige prestige, der altid er på spil, når de to klubber mødes, kæmpes om en 9,5 kg tung pokal og en præmiecheck på ikke mindre end 2 millioner danske kroner.
Der ventes god opbakning fra tribunerne. Foreløbig er der solgt ca. 14.000 billetter i forsalg, og billetsalget fortsætter helt frem til kick off kl. 19 torsdag aften.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home