Jesper Christiansen: - Billigt straffe
Dybt skuffet Jesper Christiansen ville gerne have vundet Royal League for tredje gang i træk.
FCK's keeper Jesper Christiansen var dybt skuffet efter torsdagens finale i Royal League på Brøndby Stadion, der endte med sejr til hjemmeholdet på 1-0 på et tvivlsomt dømt straffespark til Mark Howard.
Martin Ericsson eksekverede sikkert fra 11-meter-pletten, men Jesper Christiansen var ikke overbevist om, at situationen skulle have udløst straffe.
- Det er meget ærgerligt. Jeg ville meget gerne have vundet for tredje gang i træk - ikke mindst fordi det havde været sjovt at besejre Brøndby i deres egen hule. Det var et billigt straffe, og hvis det var niveauet skulle vi mindst have været tilkendt et par stykker, sagde Jesper Christiansen.
Jesper Grønkjær, der ifølge kampens dommer havde lidt for godt fat i Mark Howards trøje i situationen der udløste straffesparket, var efterfølgende overrasket over kendelsen.
- Vi havde begge to fat i hinanden, og jeg føler ikke, at jeg river ham omkuld. Howard glider og falder, der var ikke straffe, sagde en forurettet Jesper Grønkjær efter nederlaget.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home